Hvordan forsyningsselskaber kan bruge data til smartere drift

Mange norske forsyningsselskaber undersøger nu, hvordan kunstig intelligens kan bruges til at effektivisere energistyring, netdrift og produktion. Fordelene afhænger dog af både dataadgang og datakvalitet. Hovedudfordringen er derfor, hvordan man går fra enorme datamængder til konkret og målbar forretningsværdi.

I de seneste år har energibranchen gennemgået en stor forandring. Kompleksiteten er steget markant med 15-minutters markeder, mere distribueret produktion, større variation i forbruget, højere spidsbelastninger og en stigende andel af vejrafhængig, vedvarende energi. Hvor det tidligere var tilstrækkeligt for mange virksomheder at planlægge netdrift og produktion fra dag til dag, er det nu nødvendigt med kontinuerlig (næsten) realtidsoptimering af både net og produktion for at beskytte marginer og sikre forsyningssikkerheden.

Hvis energibranchen skal have succes i et stadig mere komplekst energisystem, skal data behandles som et strategisk aktiv.

Data er ikke længere et biprodukt af den daglige drift. Virksomheder, der er i stand til at udnytte driftsdata i realtid til indsigt og konkrete handlinger, får klare konkurrencefordele: lavere driftsomkostninger, højere udnyttelse af produktionskapaciteten og bedre evne til at operere i et komplekst energisystem uden at gå på kompromis med forsyningssikkerheden.

Fra rådata til smartere drift med AI

Data er selve grundlaget for et moderne og robust energisystem. Forsyningsselskaber, der er i stand til at indsamle, kvalitetssikre og dele data i realtid, lægger grundlaget for mere effektive, pålidelige og bæredygtige løsninger. Det er i overensstemmelse med EU's vurdering af digitalisering og datadeling som centrale drivkræfter for et robust energisystem.

Spørgsmålet er derfor ikke længere, om data kan skabe værdi, men hvordan rådata kan omdannes til smartere drift. Succes kræver struktureret datahåndtering og høj datakvalitet. Ordsproget "shit in - shit out" gælder stadig. Dårlige data giver dårlige svar. Introduktionen af kunstig intelligens gør kravene til datahåndtering og datakvalitet endnu strengere.

Forretningsværdien af AI er direkte afhængig af adgang til strukturerede og pålidelige data. Forsyningsselskaber, der er i stand til at konvertere rådata til drifts- og beslutningsstøttende indsigt, får en klar konkurrencefordel. De kan forudsige, optimere og automatisere både produktion og netdrift hurtigere og mere præcist end deres konkurrenter. Mindre succesfulde virksomheder er derimod fortsat afhængige af manuelle processer, personlige regneark, forsinkede oplysninger og fragmenterede datasæt, alt sammen noget, der øger risikoen, reducerer effektiviteten og driver både drifts- og investeringsomkostningerne.

Med høj datakvalitet og den rette anvendelse af AI kan forsyningsselskaber opnå smartere drift, lavere omkostninger og bedre udnyttelse af eksisterende kapacitet.

Læs: hvordan en af vores kunder sparer 465.000 NOK om måneden ved at rense data >

Nogle nøgleområder, hvor AI allerede bidrager til bedre balance og smartere drift i energisystemet, er:

• Produktionsprognoser: AI analyserer historiske data og realtidsdata for at forudsige produktions- og forbrugsmønstre, optimere ressourceallokeringen og bidrage til en mere effektiv markedsbalancering.
  
  
• Intelligente net: AI kan forbedre netdriften ved at kombinere drifts- og vejrdata i realtid med prognoser for vind- og solenergi. Det giver netoperatører bedre indsigt i nettets tilstand og et mere robust beslutningsgrundlag for planlagte forbindelser, håndtering af overbelastning og potentielle driftsafvigelser.
  
  
• Forudsigende vedligeholdelse: AI-modeller, herunder deep learning, bruges til at forudsige udstyrsfejl med stor præcision. Forskning citeret i International Journal of Science and Research viser, at det  kan reducere uplanlagt nedetid med omkring 35% og øge energiproduktionen i vedvarende systemer med omkring 8,5%.
  
  
• Batteristyring: I fremtiden vil kunstig intelligens spille en vigtig rolle i optimeringen af opladning og brug af batterikapacitet, både i elbiler og andre energilagringssystemer. Det bidrager til bedre udnyttelse af fleksibilitet, reducerer spidsbelastninger og stabiliserer energisystemet yderligere.

Data: grundlaget for mere vedvarende energi

Succes med datadrevet drift i energibranchen handler om at forstå, hvordan energisystemet faktisk fungerer i samspillet mellem produktion, net, marked og lovgivning. For at data kan blive et reelt fundament for en mere effektiv produktion og distribution af energi, skal dyb branchekendskab kombineres med solid teknologisk ekspertise.

Forsyningsselskaber har i dag enorme mængder data fra AMS, SCADA, IoT-sensorer, vejrmodeller og markedsplatforme, men mange kæmper stadig med at realisere den operationelle værdi. Den virkelige udfordring er at forstå dataene, forbindelserne mellem dem, og hvordan de kan bruges til at træffe bedre og mere sikre beslutninger. Det er krævende i en sektor, hvor små fejl kan have store konsekvenser, og hvor der skal træffes beslutninger i realtid uden at gå på kompromis med forsyningssikkerheden.

Det er netop i krydsfeltet mellem teknologi og brancheekspertise, at Cegal leverer løsninger med høj forretningsværdi. Cegal har arbejdet tæt sammen med forsyningsselskaber i årtier. Vi kender branchen, processerne, de lovgivningsmæssige krav og de driftsmæssige udfordringer. Den brancheforståelse kombineret med dyb teknologisk ekspertise inden for data, dataanalyse, cloud-platforme og kunstig intelligens gør os i stand til at hjælpe forsyningsselskaber med at gå fra komplekse og fragmenterede IT-miljøer til integrerede, digitale løsninger, der skaber resultater.

Når data behandles som et strategisk aktiv, kan forsyningsselskaber arbejde mere effektivt, mere rentabelt og mere bæredygtigt, ved at udnytte den eksisterende infrastruktur bedre og øge andelen af vedvarende energi i systemet. Data kan derefter blive et robust fundament for mere vedvarende energi.