<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=2233467260228916&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

#MeetOurTeam – Daniel

Vi vil gerne vise vores medarbejdere frem gennem det, vi har kaldt #MeetOurTeam. Mød Daniel!

Daniel-Cegal
Navn:

Alder:

Kontor:

Stilling:

Kommer fra:

År i Cegal:

Daniel Villefrance Pedersen

41 år

Danmark

Lead Database & Cloud Consultant

Værløse, Danmark

5 år

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

Det meste af min tid bruger jeg på projekter hos vores kunder. Den resterende tid fordeles ud på diverse helpdesk opgaver, udvikling af interne systemer samt udarbejde procedurer. I tillæg bruger jeg også noget tid på videre uddannelse, så jeg hele tiden holder mig opdateret på den nyeste udvikling.

Læs artiklen: C WorldWide Asset Management flyttede kritisk SimCorp Dimension og Oracle-system uden nedetid

Hvilke teknologier arbejder du med?

Jeg arbejder med så mange forskellige teknologier, at det ikke vil give mening at nævne alle her, men inde for platforme er det især Oracle-databaser Oracle Cloud, Linux samt andre open source databaser.

Hvilke typiske projekter er du med inde over?

Lige for tiden er det primært projekter, hvor vi står for migrering eller implementering til skyen.

Læs artiklen: Lokal Forsikrings IT-platform løftes til Oracle & Azure Cloud >

Du arbejder jo, som cloud arkitekt, hvad betyder det egentlig?

Det vil sige at favne bredt, da cloud løsninger typisk indeholder mange af de facetter som typisk er delt ud på teknologi områder, som der er dedikerede afdelinger til, når vi snakker on-site løsninger.

Det er derfor også vigtigt, at man følger med – udviklingen i cloud er væsentligt hurtigere end hvad vi har set ind til nu, så det er endnu mere vigtigt at holde sig opdateret.

Har du taget nogle spændende certificeringer?

Ja, Oracle Database, Oracle Cloud og RedHat. Min holdning er dog at certificeringer er en god måde at stifte bekendtskab med områder på, men intet slår den virkelige verden og det faktum, at arbejde med teknologierne på real life projekter.

Du arbejder jo primært med Oracle, hvordan havnede du i den verden?

Oracle databasen havde i mange år haft min interesse. Til at starte med, var jeg primært Linux/Unix administrator, men da jeg i 2005 fik muligheden for at blive Oracle DBA hos DSB, kunne jeg ikke sige nej. Jeg har så holdt fast i begge dele lige siden, hvilket ofte har været en fordel.

Læs mere om vores Database Services >

Hvad driver dig på arbejdet og i din rolle, hvad er sjovt?

At hjælpe kunderne med at (re)implementere systemer, der forbedrer deres arbejdsgang. Jeg tror meget på princippet om, at holde det så enkelt som muligt, indenfor opgavens krav.

Hvad er det bedste ved at arbejde hos Cegal?

Vi har et meget højt teknisk niveau, hvilket er inspirerende at være omgivet af. Der er stor frihed i struktureringen af ens arbejde samt hvad man arbejder med. Fantastisk hjælpsomme kollegaer og sidst men måske vigtigst, så har vi et fælles stort fokus på kundens bedste, hvilket gør at vi leverer på et meget højt niveau, hvilket jeg finder utroligt tilfredsstillende.

Daniel

Kan du anbefale nogle spændende bøger, podcast eller film? Hvorfor?

Jeg er utrolig glad for Terry Pratchetts Discworld serie, hvor han formår at pakke observationer (samfund, menneskelige, alt muligt) ind i et ”fantasy” univers, bundet sammen af en fantastisk humor.

For tiden er jeg også meget glad Josh Szeps’ podcast ”Uncomfortable Conversations”, hvor han tager diverse kontroversielle emner op med frygtelig intelligente mennesker.

Har du et favoritcitat, som du lever efter?
Næh ikke rigtigt, men der er da mange rigtig fornuftige. Jeg synes f.eks. at ”Vi fortryder kun de ting, vi ikke gjorde” lyder meget fornuftigt.
Hvad foretrækker du?

Android eller iPhone?

iTunes eller Spotify?

Streaming eller flow-tv?

Podcast eller radio?

Ringe eller SMS?

Emoji eller text?

Snapchat eller Instagram?

Hjemmekontor eller arbejdet?

Android

Spotify

.. Jeg ved ikke hvad flow-tv er :P Så streaming.

Ja begge to, dog primært podcast.

Afhængigt af beskeden.

Tekst da =) – Dog må jeg indrømme der flyver en gif afsted, ved lejlighed.

Nej tak =)

Begge to, der er fordele og ulemper ved begge.

Er der andet sjovt, vi bør vide om dig?

Muligvis at jeg mangler den fornødne selvindsigt til at kunne svare fornuftigt på det her spørgsmål – men det tvivler jeg på overrasker nogen 😉

Dog kan jeg sige, at jeg godt kan lide alle former for bevægelse, helst i det fri. Min primære sport må dog siges at være styrketræning, som jeg har dyrket kontinuerligt i over 20 år.