<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=2233467260228916&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Fra datastøj til beslutningskraft: sådan får du reel værdi ud af din analytics-platform

Redaktionen
11/04/2025 |

De fleste virksomheder er enige om, at data er afgørende for forretningen. Alligevel er det sjældent, at data bruges konsekvent til at drive beslutninger. Typisk hører man sætninger som: “Vi har masser af data, men tallene stemmer ikke altid” eller “vi bruger stadig Excel til det meste, selvom vi har en platform.”

Det er ikke uvant. Mange analytics-projekter når aldrig forbi dashboard-stadiet, fordi fundamentet ikke er stærkt nok. Der mangler sammenhæng, struktur og tillid til data. Og uden tillid mister tallene betydning.

Teknologi er ikke løsningen i sig selv

En analytics-platform kan i princippet give virksomheden et enormt løft. Den kan samle data på tværs af systemer, skabe overblik og åbne for nye muligheder med AI og automatisering. Men platformen gør det ikke alene.

Den virkelige værdi opstår først, når teknologien kombineres med et solidt datagrundlag og en klar forståelse af, hvad virksomheden vil bruge sine data til. Det kræver governance, ejerskab og en realistisk tilgang til modenhed.

Fra dataopsamling til indsigt

Du kan se arbejdet med data som en rejse. Først handler det om at opsamle og lagre data på en struktureret måde. Dernæst om at forstå og kvalitetssikre dem gennem en datamodel, som giver mening for forretningen.

Først herefter bliver det realistisk at analysere og handle på data – det punkt, hvor analytics-platformen for alvor gør en forskel. Mange springer direkte til det sidste trin og ender med flotte dashboards, der i praksis ikke kan bruges, fordi datakvaliteten halter.  Det svarer til at bygge et hus uden fundament. Det kan godt stå, men det holder ikke til at blive brugt.

Et fælles datagrundlag skaber tillid

Et centralt mål for mange organisationer er at etablere et Single Point of Truth, et fælles og pålideligt datagrundlag, som alle beslutninger tager udgangspunkt i.

Når finans, salg og drift arbejder ud fra de samme data, forsvindedr de klassiske “versioner af sandheden”. Det skaber tillid og gør det muligt at bruge analytics som grundlag for reelle, datadrevne beslutninger, ikke kun som rapporteringsværktøj.

I dialogen med virksomheder oplever vi ofte, at AI først begynder at give mening, når de grundlæggende relationer mellem systemer, datakilder og ejerskab er på plads. Det er sjældent et spørgsmål om flere teknologier, men om bedre struktur.

Læs hvordan: Petoro sikrer datakvalitet med Source of Truth


Start småt

I har måske allerede startet jeres analytics-rejse med store ambitioner: at blive datadrevne, automatisere rapportering eller bruge AI til at forudsige alt fra salg til produktionsstop. Ambitionerne er gode, men uden en klar forretningsforankring risikerer projekterne at gå i stå.

De mest succesfulde eksempler begynder småt: et afgrænset område, hvor data faktisk kan gøre en forskel. Det kan være at reducere manuelt arbejde, forbedre forecast-nøjagtighed eller øge transparensen i driften. Det vigtigste er, at brugerne kan se værdien og stole på resultaterne.

Når tilliden er på plads, kan platformen gradvist bruges til mere avancerede use cases – fx AI eller automatiseret beslutningsstøtte.

Tre ting, der afgør om din analytics-platform skaber værdi

  1. Datagrundlag før dashboard
    Sørg for, at data er strukturerede, kvalitetssikrede og forstået, før de visualiseres. Et flot dashboard kan ikke kompensere for dårlige data.
  2. Tydelig governance og ejerskab
    Definér, hvem der har ansvar for hvilke data, og hvordan de opdateres. Governance handler ikke om kontrol, men om at skabe tillid.
  3. Start småt – og byg op
    Fokuser på konkrete, målbare use cases. Når de virker, kan du udvide med mere komplekse analyser og AI.


Udviklingen i markedet

Hos Cegal bliver vi i stigende grad mødt af spørgsmål som “hvordan får vi reel værdi ud af det, vi allerede har?” frem for “hvilket værktøj skal vi bruge?”. Det markerer et skifte fra teknologivalg til datamodenhed, governance og forretningsrelevante use cases – et afgørende skridt mod at bevæge sig fra datastøj til beslutningskraft.

Relaterede artikler

AI Microsoft Digitalisering
Microsoft Fabric: Den samlede dataplatform til AI-transformation
Redaktionen
arrow
Cloud Oracle Database
Prisvindende indsats på Oracle Cloud World: Vores rejse mod...
Jon Petter Hjulstad Jon Petter er Principal Global Business...
arrow
AI Digitalisering
Petoro sikrer kvalitet og entydighed i datagrundlaget ved hjælp...
Redaktionen
arrow