<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=2233467260228916&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Cegal i nøglerolle, når Norge flytter "DataHub" hjem fra Indien

Redaktionen Cegal forvandler komplekse IT-udfordringer til digitale succeshistorier. Et globalt teknologisk powerhouse med speciale i cloud og database.
11/24/2020 |

Den norske "DataHub" er siden starten af 2019 blevet drevet fra Indien. Nu flytter "Elhub" hjem til Norge med Cegal som IT-partner. Den første del af overgangen fra et indisk driftsmiljø er nu afsluttet efter planen uden problemer.

Danmark og Energinet.dk var de første i Norden til at etablere en datahub for energiindustrien. DataHub kom live i 2013. Norge og Statnett fulgte med og i  februar 2019 lancerede de Elhub.

Formålet med DataHub og Elhub er at videreudvikle slutbrugermarkedet for el i form af effektivitet, neutralitet samt at forbedre og komme med nye tjenester til slutkunderne.

Indtil i dag har den norske Elhub-platform været driftet fra Indien, men nu har myndighederne besluttet, at operationen skal finde sted fra Norge på grund af sikkerhed og GDPR regler.

Elhub, som ejes af Statnett (svarende til Energinet.dk), er en dataplatform, som håndterer alle måledata og markedsprocesser på det norske elmarked. Herunder udveksling af målerværdier, leverandørændringer, udveksling af kundeinformation og økonomiske aftaler mellem de forskellige aktører i industrien, herunder privatpersoner.

Elhub søger for automatisering og digitalisering af værdikæderne på elmarkedet.

Teknologien bag Elhub er kompleks og baseret på Oracle-teknologi. Hvert år håndterer platformen transaktioner til en værdi af cirka 100 mia. NOK relateret til el salg, net leje og afgifter. Det betyder, at ca. 2,8 millioner nordmænd har data tilknyttet som lagres i hubben.

GDPR regler og sikkerhed afgjorde valget omkring at flytte hubben til Norge

Det siger sig selv, at GDPR, sikkerhed, stabilitet og ydeevne er helt centralt for Elhub-platformen.

Statnett startede Elhub-projektet i 2015. Accenture blev tildelt aftalen omkring udvikling og senere drift af Elhub. Elhub-platformen er baseret i to redundante datacentre i Norge, mens selve IT-udviklingen samt driften har fundet sted fra Accentures indiske operationscenter.

Overvejelser omkring fortrolighed og sikkerhed ift. adgange til både personlige data og kritiske teknologier, var en af grundene til, at Statnett valgte at overføre driften af Elhub fra Accenture og indiske ressourcer til Norge.

- Selvom dataene er placeret på norske servere, kan det være en udfordring at ressourcerne i Indien har adgang til dataene. Derfor valgte vi at flytte kontrakten kontrakten hjem, forklarer Heiberg.

I efteråret 2019 blev Cegal sammen med Basefarm tildelt aftalen om drift, overvågning og sikring af Elhub.

Stor og kompleks Oracle-platform

Elhub kører på en Oracle Engineered systems platform, der inkluderer ExaData, ExaLogic og Big Data Appliance. Mere eller mindre er hele Oracle-teknologistackken altså i brug. Da det operationelle ansvar skulle overføres til Norge, var det Cegal og Basefarm, som kunne tilbyde den bedste løsning til drift samt videreudvikling af platformen. Valget af Cegal som leverandør handler om kompetencer inden for både teknologi og industri, sammen med den nødvendige kapacitet til at vedligeholde samt fornye platformen.

Aftalen mellem Elhub og Accenture er ved at udløbe og dermed er overdragelsen af det operationelle ansvar til Cegal og Basefarm i fuld gang. Den første milepæl i transformationsprojektet er netop gennemført.

Vi har formået at holde både tidsplan og budget. Det er et meget komplekst projekt, hvor sikkerhed er altafgørende. Gennem projektet har Cegal vist, at de har kompetente folk, som kan løse de udfordringer, som dukker op,
fortæller Tor Bjarne Heiberg, Administrerende Direktør, Elhub AS

Elhubs cloud strategi

- Hvad er Elhubs cloud strategi? Overvejer man at flytte platformen til skyen?

- Elhub har meget høje krav til stabilitet og sikkerhed. Da vi begyndte at designe Elhub, var det ikke en mulighed at vælge en cloud løsning. Blandt andet fordi vi var nødt til at vide, hvor personoplysningerne og andre data blev gemt fysisk. Og netop den viden, var der ingen, som kunne tilbyde for 4-5 år siden, fortæller Heiberg.

I dag er det anderledes. IT-virksomhederne kan garantere, at data lagres på aftalte lokationer. Samtidig har Oracle og andre teknologigiganter opbygget flere datacentre i Europa, de nordiske lande og Norge. Heiberg forklarer, at Elhub i dag har en strategi om at benytte skyen i det omfang, hvor det er muligt.

- På lang sigt ønsker vi ikke at beskæftige os med hardware. Det har en høj pris, og on-prem løsninger bliver forældede over tid. Der har været en hurtig udvikling af cloudløsninger i de senere år. Samtidig giver skyen skalerbarhed og hastighed. Med automatisering opretter vi i øjeblikket nye testmiljøer i løbet af få timer. Vi brugte mange uger og måneder førhen, fortæller Heiberg.

Heiberg fortæller ydermere, at Elhub har brugt skyen til at oprette forskellige testmiljøer. Senest har vi gjort det i Oracle Cloud Infrastructure (OCI). Han mener dog, at det vil tage et stykke tid, før Elhub-platformen flyttes fuldt ud i skyen.

Cloud inkasserer teknisk gæld

Som Nordens førende aktør inden for Oracle-systemer er Cegal en vigtig del af fornyelsen af platformen samt en mulig fremtidig flytning til skyen. En af de største udfordringer med en kompleks platform er hele tiden at holde den opdateret ift. aktuelle og understøttede versioner af alle de inkluderede komponenter. Netop dette er en forudsætning for at kunne opretholde den nødvendige kvalitet og for ikke at skulle komme i en alt for højteknologisk gæld.

Ved gradvist at flytte systemerne ud i skyen vil platformen også være bedre egnet til innovation og brugen af nye teknologitjenester.

Derudover giver det også en bedre samlet økonomi for Elhub, da man i skyen kun betaler for det, man faktisk bruger,
fortæller Frank Vikingstad, Cegal.

Ønsker du en uforpligtende samtale med os?

Vi står klar til at hjælpe dig.

Relaterede artikler

Oracle Digitalisering Microsoft
Lokal Forsikrings IT-platform løftes til Oracle & Azure Cloud
Redaktionen Cegal forvandler komplekse...
arrow
Oracle Consultancy Cloud
Skokoncern tager hurtige skridt i skyen
Redaktionen Cegal forvandler komplekse...
arrow
Oracle Digitalisering Cloud
Migration til Oracle Cloud - tre virksomheder deler deres...
Redaktionen Cegal forvandler komplekse...
arrow