Ordbog | Cegal

Datakorruption

Skrevet af Cegal | 12-10-2023 09:44:58
Hvad er Datakorruption?

Datakorruption, også kendt som Data Corruption på engelsk, er uønskede ændringer i dine gemte filer. Korrupte data bliver ofte ulæselige for computer software, webapps og mobile apps. Datakorruption er ikke kun et problem for gemte filer, men også for data, der overføres eller behandles. Det kan påvirke enhver form for data, ikke kun billeder og videoer. 

 Typiske symptomer på datakorruption inkluderer nedsat systemydelse, gentagne systemfrysninger, ændrede og uforståelige filnavne, utilgængelige filer samt flyttede eller tabte data. 

Datakorruption kan opdeles i 'opdaget' og 'uopdaget'. Opdaget datakorruption er korruption i filsystemet, som styresystemet, drev-management software eller IT-ansvarlige allerede har opdaget. Dette er den mere ufarlige variant, der hurtigt opdages under rutinemæssige databaseinspektioner.

Uopdaget datakorruption er når dataene ændres uden varsel og kan forårsage alvorlige fejl eller tab af data. Det er ofte resultatet af normal slitage eller software problemer. Det opdages ikke af styresystemet, drev-management software eller IT-ansvarlige, før det er for sent. Datakorruption, der ikke opdages i tide, kan forsage uventede nedbrud og forårsage store skader på forretningsdriften. 

Årsager til datakorruption inkluderer:

Datakorruption kan skyldes problemer i både hardware og software, menneskelige fejl eller påvirkninger fra miljøforhold, der fører til fejl i den binære kode, der repræsenterer dataene. Dog er der også en række faktorer, der kan øge risikoen for datakorruption. Herunder:

  • Strømsvigt: Uventede strømafbrydelser kan afbryde dataoverførsel.
  • Hård genstart: Ukontrollerede genstarter kan forstyrre dataintegriteten.
  • Problemer med netværksenheder: Fejl i netværksudstyr kan resultere i tabt data under transmission.
  • Hot Swapping: Udskiftning af enheder, mens de stadig er aktive, kan føre til datakorruption.
  • Defekte programmer: Fejl i software kan beskadige datafiler.
  • Slitage: Gradvise nedbrydning af hardware eller software over tid.
  • Malware og RansomwareSkadelig software kan ødelægge eller kryptere data for løsepenge.

Bedste praksis for at forhindre datakorruption 

For at beskytte sig mod datakorruption er det afgørende at følge bedste praksis. Selv hvis dine mest kritiske data bliver beskadiget, er alt ikke tabt. Det mest effektive forsvar mod datakorruption er at oprette regelmæssige backups af din database og ikke mindst regelmæssigt tjek af, at backuppen er valid. Uanset om det er for forretnings- eller personlige formål, er det altid vigtigt at sikkerhedskopiere dine værdifulde data. Korrupte data kan også følge med over i en backup, hvis de allerede er korrupte, så det er vigtigt at sikre, at dataene er intakte og fri for korruption, før de sikkerhedskopieres. 

Cegal og Datakorruption

Cegal hjælper mange virksomheder og organisationer i fx. finans, energi og forsyning, detail og service med at beskytte deres Data Capital og databaser ved bl.a. at definere rette backup-strategi, etablere gode backuprutiner og ikke mindst tjekke data for datakorruption via vores Managed Services ydelser der inkluderer områder som Diaster Recovery, Restore Test as a Service og High Availabilty på Oracle, MSSQL, MySQL og PostgreSQL databaser.