HA refererer til systemer, der er designet til at sikre den højeste mulige oppetid og tilgængelighed. Det er særligt relevant for forretningskritiske applikationer, hvor det er afgørende, at de altid kører uden nedetid. Selvom HA ikke kan eliminere nedetid fuldstændigt, kan det minimere konsekvenserne af nedetid.
Data er hurtigt blevet en af de mest værdifulde ressourcer. Databasen er som et pengeskab, hvor man opbevarer sine værdier (data). Derfor er HA afgørende for din Data Capital, da det reducerer risikoen for tab af data, nedetid, utilfredse kunder og tabt omsætning.
I praksis betyder det, at systemerne bag forretningen skal fungere. Ikke bare det meste af tiden, men hele tiden. Det gælder især for databaser, der ofte er kernen i både interne processer og kundevendte systemer. Når de ikke er tilgængelige, kan det hurtigt mærkes i hele organisationen. Derfor er det vigtigt at arbejde systematisk med at sikre høj tilgængelighed.
For at opnå HA i dine databaser er det vigtigt at følge nogle grundlæggende principper og metoder:
Single Point of Failure (SPOF) og redundans: Det er vigtigt at eliminere SPOF, så en enkelt komponent ikke kan være forskellen mellem et systemnedbrud og stabil drift. Det er vigtigt at have redundante komponenter, der tager over, hvis en komponent fejler.
Overvågning og regelmæssig test: Overvågning af databasemiljøet sikrer løbende tjek af systemets helbred og ydeevne. Det er utrolig vigtigt at teste dit system for at sikre, at det fungerer som forventet i tilfælde af nedbrud. Du fx. bruge en service som Restore test as a Service, der sikrer at din backup er valid og kan gendannes.
Failover og Load Balancing: Failover og load balancing er to vigtige mekanismer, der tilsammen øger driftssikkerheden. Failover handler om, at systemet automatisk skifter til et redundant eller standby-system, hvis den primære fejler. Med load balancing fordeler du belastningen på tværs af flere servere for at forbedre både redundans og ydeevne.
Skalerbarhed og fleksibilitet: For at opnå HA skal dit system være skalerbart og fleksibelt, så du kan håndtere stigende belastninger uden nedetid. Det kræver en fleksibel arkitektur, der kan håndtere både vækst og variation uden at gå på kompromis med stabilitet eller performance.
Disaster Recovery Plan: En Disaster Recovery Plan er din plan for, hvordan du genopretter dine systemer og data efter et større nedbrud. Den indeholder trin-for-trin instruktioner, prioriteter, backup-strategier og ansvarsområder for at sikre en hurtig og effektiv genopretning.
Disse retningslinjer kan give dig en ide om, hvordan du kan opnå High Availability, men det er vigtigt at huske på, at den optimale løsning afhænger af dine individuelle behov og tilgængelige ressourcer.
Dit valg af databaseplacering, hvad enten det er i cloud, on-premises eller et hybridt setup, har stor betydning for, hvordan du kan sikre High Availability (HA). De forskellige løsninger stiller forskellige krav til arkitektur, overvågning og håndtering af driftsbrud. Det er derfor en god idé at overveje, hvordan placeringen understøtter dine behov for tilgængelighed, kontrol og skalerbarhed – både nu og i fremtiden.
Cloud-baserede databaser tilbyder en række fordele i forhold til HA.
Det inkluderer:
De kan også understøtte flere funktioner og tjenester, såsom serverless computing, automatisk backup og recovery, samt integration med andre cloud-tjenester.
På trods af de mange fordele, er der også udfordringer ved at bruge cloud. Det er vigtigt at forstå, hvordan cloud fungerer, og hvad det betyder for din virksomheds sikkerhed, overholdelse af regler, kontrol og afhængighed af andre leverandører.
At have dine data og systemer på egne servere eller i et hybrid setup kan give dig mere kontrol over data og systemer. Men det kræver også flere ressourcer og ny ekspertise for at opretholde High Availability.
Både Oracle og Microsoft tilbyder robuste løsninger til HA, men med forskellige tilgange. Oracle’s Maximum Availability Architecture (MAA) er en samling af bedste praksis, der hjælper dig med at opnå den højeste tilgængelighed for dine databaser og applikationer. Microsoft fokuserer på deres SQL Server Always On-teknologi, designet til at maksimere tilgængeligheden af en række brugerdatabaser.
Valget mellem Oracle og Microsoft vil afhænge af dine specifikke behov og ressourcer. Begge tilbyder robuste HA-løsninger, men det er vigtigt at finde en løsning, der bedst opfylder dine specifikke krav.
High Availability er afgørende for at sikre tilgængeligheden af din data capital. Ved at følge disse grundlæggende principper og metoder kan du opnå High Availability, undgå nedetid og reducere chancen samt konsekvenserne ved potentielle fejl. Tag skridtene mod High Availability, så du kan maksimere værdien af dine data.
Når tilgængelighed tænkes ind som en del af den samlede IT-drift, styrker det både stabilitet, skalerbarhed og forretningskritiske systemer.
For mange virksomheder giver det mening at samarbejde med et team, der fungerer som et ekstra sæt hænder. Et team, du kan sparre med, og som kender både din forretning og din dataplatform. Med database managed services får du adgang til specialister, værktøjer og processer, der er designet til at sikre, at dine databaser er stabile, modstandsdygtige og værdiskabende.