Resources | Cegal

Cegal vokser i Danmark – jubilæum fejres med rekordresultater og nye kunder

Skrevet af Redaktionen | 13-10-2025 09:39:27

Cegal oplever kraftig vækst i Danmark. I første halvår 2025 har vi øget omsætningen med 37 procent fra 2024, samtidig som EBITDA er forbedret med hele 59 procent. Væksten drives af stigende efterspørgsel på abonnementsbaserede IT-tjenester, Managed Services. Samtidig markerer Cegal sit 25-års jubilæum med rekordresultater globalt.

 

Det norske IT-selskab Cegal fylder 25 år i år og markerer jubilæet med resultater, der viser, at virksomheden befinder sig i en stærk vækstfase. I Danmark går det særligt stærkt. Her har vi haft stor succes med at levere forretningskritiske IT-tjenester som abonnement, Managed Services

Vi tilbyder en bred portefølje af tjenester, hvor kunderne betaler en fast månedlig pris og får sikkerhed for, at systemerne altid fungerer. Det gør, at CIO’er og ledere kan fokusere på deres kerneopgaver.

Rafael Gonzalez, Country Manager for Danmark.

Eksempler er Database Managed Services, Database Restore Test as a Service og Data Analytics as a Service.

Data er enhver virksomheds valuta

Data er enhver virksomheds valuta. For at håndtere denne valuta kræves både applikationer og infrastruktur – og det er netop det, vi leverer. Stadig flere danske virksomheder søger nu IT-partnere, som kan sikre stabil drift, bedre integration og mere datadrevet beslutningsstøtte.

Rafael Gonzalez, Country Manager for Danmark.

Cegal-koncernen blev etableret i Stavanger, Norge, i år 2000, og historien i Danmark går næsten lige så langt tilbage gennem den Oracle-specialiserede virksomhed Basecare og Microsoft-databaseeksperterne Systemtech. Cegal købte Basecare i 2018 og Systemtech i 2022.

I dag har Cegal omkring 25 medarbejdere i Danmark med kontorer i København og Skanderborg. Siden årsskiftet har vi landet store kontrakter med blandt andre energiselskaberne Harbour Energy, Interwell og Equinor. I Danmark er væksten bredt funderet og omfatter brancher som finans, forsikring, energi, produktion og handel – med nye kontrakter og stærke partnerskaber med andre IT-leverandører.

Nøgletal Cegal koncern første halvår 2025 (mod 2024):

  • Omsætning: 944 MNOK (+11 %)

  • EBITDA: 197 MNOK (+43 %)

  • EBIT: 74 MNOK (+405 %)